STRIDSMÆND FOR DET VI ELSKER
Her får du hjælp til at analysere og fortolke digtet “STRIDSMÆND FOR DET VI ELSKER”. Digtet er udgivet i Rudolf Broby-Johansens digtsamling BLOD fra 1922.
Resumé
"STRIDSMÆND FOR DET VI ELSKER" foregår ved fronten i Belgien under første verdenskrig. 6 soldater har søgt tilflugt i et hus. Væggen sprænges, og en ung kvinde flygter halvnøgen ind i huset. Mændene samler sig først forsigtigt om hende, men udefra kommer en ny mand, som kaster sig over pigen og voldtager hende.
Mændene trækker nu lod om, hvem der skal være den næste til at voldtage. En af dem føler sig snydt og starter rasende et slagsmål. Alle slås mod alle, og kvinden dør undervejs. De stopper slagsmålet og onanerer i hver sin krog, én af dem har sex med liget. Slagsmålet starter på ny, mens en mand med økse hugger mod døren for at komme ind.
Ordforklaringer
SEX: 6
SVULNE: opsvulmede (fx af regn og vind)
GUSTNE: sygeligt gule og ækle (hentyder til den gule farve, som syge mennesker sommetider får som ansigtskulør)
MADONNA: en uskyldig kvinde (Madonna er det katolske navn for Jomfru Maria)
FLEMTENDE: tøvende
KOPARRET: en mand med ar efter sygdommen kopper. I første verdenskrig blev koppevirus brugt til kemisk krigsførelse med gasgranater
FLUNSER: nydannet ord i slægt med at flænse
GAB-SÅR: vagina
HALMSTRÅ-LODTRÆK: lodtrækning ved halmstrå af forskellig længde. Man har et antal strå i hånden, men længden er skjult for deltagerne. De trækker så efter tur. Den, der trækker det længste strå, har vundet.
RAD-FØLGE: rækkefølge
ORM-ÅRER: synlige blodårer, som l...