Filmiske virkemidler
Farverne afspejler den håbløse stemning
Farverne i filmen er oftest mørke, grålige eller dæmpede jordfarver. Der er ikke meget lys eller liv. Den farve, der skiller sig mest ud, er det røde blod, og det har heller ikke ligefrem en opløftende virkning.
Nedenfor kan vi se, hvordan filmens farver desuden er efterbehandlede på en måde, der får dem til at flyde sammen i en ubestemmelig grøn-brun-grå nuance.
De samme farver præger både landskaberne og personernes tøj. De dæmpede farver understreger fortællingens håbløshed.
Tomt supertotalbillede med krageskrig udtrykker ensomhed og isolation
Det meste af tiden er kameraet tæt på personerne. Der er mange nærbilleder og ultranærbilleder, ...