Noter
Komposition og genre
"Angst" er genremæssigt et lyrisk digt. Det vil sige et digt, der beskriver en følelse eller stemning frem for et handlingsforløb.
Digtets form er kontrastfuldt: Digtet har en fast ydre form med aBcB-rim og regelmæssige stavelser i verslinjerne. Digtets indre form er omvendt præget af jegets indre kaos.
Personer og miljø
Det lyriske jeg er hovedpersonen i "Angst". Jeget lider af voldsom angst. Angsten giver jeget en følelse af, at dets indre går i opløsning.
Jeget vil af med angsten og søger derfor befrielse i store katastrofer og ødelæggelser. Det virker paradoksalt, at jeget finder ro fra sin indre smerte og uro i endnu større smerte og uro. Men det er, som om det voldsomme kaos fra fx skibskatastrofer og brændende byer b...