Argumentation

I nogle tilfælde kan du have brug for at analysere den argumentation, som bliver brugt i en kronik. Argumentationsanalyse er især relevant i de situationer, hvor kronikken tydeligt præsenterer argumenter med påstande og belæg. I kronikker uden klar argumentation kan det derimod være bedre at holde fokus på de retoriske virkemidler og appelformerne.

Når du analyserer argumentationen i en kronik, handler det om at finde de logiske sammenhænge mellem de påstande, som bliver præsenteret, for at vurdere holdbarheden af argumentationen. 

Det kan du fx gøre ved brug af Toulmins argumentationsmodel, som deler argumenter op i de tre grundelementer: påstand, belæg og hjemmel. Påstanden er det, som der argumenteres for. Belægget er det, som understøtter påstanden. Hjemlen viser, hvorfor belægget kan understøtte påstanden. Ofte er hjemlen ikke direkte synlig i teksten.

Forestil dig fx, at et debatindlæg indeholder argumentet: "Vi bør investere mere i skolerne, forbi mange børn kommer ud med læsevanskeligheder". Med Toulmins model kan det opstilles sådan her: