Er der noget dansk litteratur efter 1950, der er værd at læse?
Her får du hjælp til artiklen ”Er der noget dansk litteratur efter 1950, der er værd at læse?”, som er skrevet af Nils Gunder Hansen og udgivet i Kristeligt Dagblad 3. juni 2022. Artiklen er hovedteksten til den reflekterende artikel om ældre og nyere litteratur.
Vi giver dig først et kort resumé af artiklen. Derefter får du idéer til, hvordan du kan bruge tekstens pointer og synspunkter som udgangspunkt for refleksioner i opgaven. Fokus er, hvilke forskelle der er mellem ældre litteraturs kvaliteter og nyere litteraturs kvaliteter.
- Resume
- Pointer til refleksion og undersøgelse
- Fortælleren er anderledes i ældre litteratur end i nyere litteratur
- Den ældre litteratur skaber mere komplekse og mindeværdige karakterer
- Er den nyere litteratur ikke værd at læse?
- Kan den litterære udvikling betragtes på linje med den videnskabelige udvikling?
- Handler forkærligheden for ældre litteratur om smag og behag?
- Sammenligner vi ældre og nyere litteraturs kvaliteter på et uretfærdigt grundlag?
Resume
Artiklens titel stammer fra et svar, som N. G. Hansen modtog på en Facebook-status om, at han var kommet bagud med sin læsning af nyere dansk litteratur. På opslaget fik han en kommentar om, ”at det var svært at komme i tanke om noget dansk litteratur efter 1950, der var værd at læse”. Kommentaren sætter en række refleksioner i gang hos ham.
Er der nogen god grund til, at nutidige forfattere ikke skriver på samme måde, som man gjorde i 1800-tallet? Svarer den litterære udvikling til den teknologiske udvikling, hvor nye ”opfindelser” gør de gamle forældede? Måske er visse personers forkærlighed for ældre litteratur bare et spørgsmål om smag?
Han indrømmer, at han har en forkærlighed for gamle romaner med alvidende fortællere, som fører os igennem en fortælling med stort overblik. I moderne litteratur er de blevet erstattet af jegfortællere med et mere indskrænket perspektiv. Det, synes Hansen, er en ærgerlig begrænsning af litteraturen.
Han mener også, at nyere litteratur har en ringere evne til at skabe mindeværdige personkarakteristikker....
