Skyttegravskrig

Skyttegravene blev krigens kendetegn

Mere end noget andet forbindes 1. Verdenskrig med skyttegrave. Allerede fra september 1914 begyndte krigens parter at anlægge skyttegrave på Vestfronten. Disse udviklede sig fra primitive fordybninger i jorden, der kunne rumme én liggende soldat, til et netværk af dybe grave, der kunne rumme hele regimenter, og hvor soldaterne kunne stå oprejst. 

De fleste skyttegrave var anlagt efter et fast system med grave i tre parallelle linjer. Forrest var frontlinjen, som var allermest udsat, dernæst kom støttelinjen, og bagerst lå reservelinjen. En række forbindelsesgrave forbandt de tre linjer, så beskeder, forsyninger eller sårede kunne bringes på tværs af skyttegravene. Der fandtes også underjordiske beskyttelsesrum.

Afstanden mellem de stridende parters skyttegrave var i gennemsnit blot 100-400 meter. Mellem de to sider lå det, man kaldte ingenmandsland, og som hurtigt blev et virvar af dybe gr...