Komposition og fortælleteknik

Prosadigtet har en ubunden form

”Værtshus” er et prosadigt. Det vil sige, at der ikke er nogen faste rim- eller rytmemønstre i digtet. Sproget minder om det almindelige hverdagssprog - eller måske nærmere det sprog, vi kan forvente at finde i en prosatekst som en roman eller en novelle. Dog med den væsentlige forskel, at teksten er sat op i strofer og vers. 

Digtet består nærmere bestemt af fem strofer, der er mellem fire og ti vers lange – der er altså intet fast mønster i den ydre komposition. På den ene side kan vi sagtens forestille os, at stykker som dette kunne have været sat op som en almindelig prosatekst:

Fast besluttet på at kende livet
bevæger vi os gennem døren til et værtshus
mens rædslen rumsterer i mellemgulvet
som en hund der grave...