Analyse

På de næste sider får du hjælp til at analysere ”Tilgiv at jeg ser dine knogler før kødet”. Digtet er skrevet af Søren Ulrik Thomsen og udkom i 1996 i Det skabtes vaklen - arabesker.

Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen, anbefaler vi, at du bruger vejledningen til digtanalyse.

Digtanalyse

Denne analysemodel er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere et digt. Den kan bruges som inspiration til analyse og fortolkning af alle typer af digte, og den er god at benytte både til lektier, opgaveskrivning og eksamen.

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Jegets blik er et centralt motiv i ”Tilgiv mig at jeg ser dine knogler før kødet”. Vi møder det allerede i titlen og første verselinje, hvor jeget beder om tilgivelse for den måde, han ser på sin kæreste. 

Han begrunder sit blik med, at det er vinter i verselinje 4. Det tyder altså på, at han har et særligt ”vinterblik” bestemt af årstiden. Sammenligningen mellem blikket og årstiderne går igen i verselinje 19-21:

Tilgiv mit blik, der iler over dig som årstider
for skiftevis at krone dig med kærtegns lys
og klæde dig af som en råkold regn;

Jegets blik sammenlignes med årstiderne. Årstiderne skifter flere gange om året og medfører meget forskelligt vejr. Disse egenskaber bliver overført til jegets blik, som åbenbart også skifter meget karakter. Det understreges af ordet ”skiftevis”. 

I verselinje 20 får vi forårsfornemmelser, hvor den spæde sol oplyser det hele. Det giver indtryk af, at jegets blik er varmt og mildt og kærligt. Når ordet ”krone” bruges, giver det betydning af noget værdifuldt. 

Vi kan tolke, at jeget ser sin kæreste som meget værdifuld. Samtidig leder ”krone” også hen på træers bladkroner, og det skaber nærmest et billede af solens lysspil i nyudsprungne bøgetræer. Foråret emmer af liv og lys, og den betydning overføres til jegets blik.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind