Podcast

Her kan du høre vores podcast om Hans Kirks novelle ”Tanker er toldfri”. I podcasten diskuterer vi, hvordan novellen skal analyseres, fortolkes og perspektiveres. Podcasten giver dig dermed en god introduktion til teksten, som kan hjælpe dig med din egen analyse og fortolkning.

Medvirkende

Kasper (ph.d. i Litteraturhistorie)

Michael (cand.mag i Dansk og Filosofi)

Signe (vært)

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra vores podcast:

Det er ikke tankerne, der er så vigtige. Det er mere den udstilling, der sker af ægteskabet og den institution. Det er forløjet. Det er facade. Det er af praktiske årsager og endda det her med, at sølvbruden forventes at flirte lidt med mandens forretningsforbindelse, hvis det kan være til gavn for ham.

Hvor mange mænd mon jeg egentlig har skullet flirte med, for at Karl kunne opnå et forretningsmæssigt resultat? Det er gement. Hvorfor kan han ikke beskæftige sig med sine forretninger i kontortiden? 

Der er sådan en udnyttelse. Der samtidigt et materielt fokus, hvor man skal stille en flot facade op og se ud, som om man har masser af ressourcer. Så på den måde afslører novellen, at ægteskabet og borgerskabet især er rent materialisme og ren facade. Det er nogle mennesker, der i virkeligheden er følelsesmæssigt tomme og døde.

Ja, det er en hul forestilling. Det eneste, som bliver hos den unge generation, er Prips tale, hvor der skiller en ungdomsforelskelse igennem. Så en eller anden autentisk følelse fra fortiden, som stadigvæk har nogle svage spor i nutiden. Selvom han selv er klar over, at han drikker for meget. Tanten, som har ham til bords, omtaler ham også som en simpel herre, der drikker for meget. Men alene følelsen af, at der er noget oprigtigt og autentisk, det er det eneste sted i novellen, hvor forestillingen bliver brudt....

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind