Andre sproglige virkemidler
Den sproglige stil virker både springende og nølende
Når man kigger på teksten i Sult er der et særligt visuelt og typografisk virkemiddel, der træder frem. Det er de såkaldte ellipser, der udgøres af tre eller fire punktummer efter hinanden. Dem bruger romanen en hel del af, særligt i slutningen af sætninger, hvor der står tre punktummer efterfulgt af et egentligt punktum. Der ser vi et godt eksempel på i romanens allerførste sætning:
DET VAR I den tid jeg gikk omkring og sultet i Kristiania, denne forunderlige by som ingen forlater før han har fått merker av den .... (7)
Her har de tre punktummer (ellipsen) umiddelbart den virkning, at noget bliver udeladt eller underforstået. Det er den virkning, som ordet ellipse i sig selv sigter til. Inden for litteraturvidenskaben betyder ellipse nemlig udeladelse af et underforstået ord eller af flere ord. Men faktisk handler hele den lange efterfølgende fortælling netop om, hvordan jeg-personen får merker av sit liv i Kristiania.
Der er altså ikke noget, der er udeladt fra fortællingen. Det er snarere, som om fortælleren tøver eller nøler lidt i sit sprog, når han bruger de tre punktummer. Efter de tre punktummer springer vi direkte ind i handlingen og følger herfra jegpersonens mange op- og nedture.
I løbet af fortællingen er der mange eksempler på brugen af de tre punktummer. Som virkemiddel giver det hele romanens sproglige stil en nølende eller tøvende karakter, samtidig med at det ofte er i forbindelse med de tre punktummer, at handlingen forandrer sig eller at jeg-personens tanker og følelser springer et nyt sted hen.
På den måde kan vi se, hvordan et meget enkelt virkemiddel som de tre-fire punktummer er med til at give romanen et generelt præg af noget s...
