Resuméer af kapitler

Handlingen i hovedtræk

Svend Åge Madsens roman Se dagens lys er fra 1980 - en tid, hvor computeren og informationssamfundet gjorde sit indtog. Handlingen foregår i Aarhus, men i et fremtidssamfund, der kaldes udskiftningssystemet, og som både er utopisk og dystopisk

Udskiftningssystemet hedder sådan, fordi man får tildelt et liv liv hver dag - med ny partner, nye venner, ny bopæl og nyt job - af samfundscomputeren Madam Datam. Denne foranderlighed skaber åbne og tillidsfulde mennesker. Bagsiden er dog, at man konstant lever i nuet og knap nok husker sin egen fortid. 

Jegfortælleren, Elef, befinder sig godt i systemet, indtil han begynder at føre dagbog over sine dage og får Maya til kone. De to begivenheder planter en længsel i ham efter større sammenhæng og efter at se Maya igen. I udskiftningssystemet er det ellers tabu at gense en tidligere ægtefælle. 

En dag mødes Elef og Maya tilfældigt igen, og de indser, at de elsker hinanden. Det får Elef til at manipulere Madam Datam, så han får en dag mere med Maya. Herefter stikker de to af og lever i et par dage på flugt, mens de søger efter andre, der ligesom dem drømmer om en anden måde at leve på.

Parrets søgen fører dem til et hus, hvor de “gale” bor, altså dem, der har svært ved at indordne sig under udskiftningssystemet. Her møder de Hanne og Gigi, og Gigi fører dem til en oldgammel kvinde på en bakketop, som de fejlagtigt tror er Madam Datam. Kvinden blev født i tiden før udskiftningssystemet og hedder Varinka. Hun har fået til opgave at sørge for, at menneskene en dag kan vende tilbage og leve, som man gjorde før i det, hun kalder fastholdelsessystemet. 

Varinka fortæller Maya og Elef sandheden om fortiden for at teste, hvor ægte deres kærlighed er. Menneskene dengang var meget intelligente og dybsindige, men med tiden blev de ramt af meningsløshed, så en selvmordsepidemi spredte sig. Løsningen blev udskiftningssystemet. 

Selvom Maya og Elef er chokerede over selvmordsepidemien, nægter de stadig at vende tilbage til systemet. De vil gerne udholde et helt livs sorger og kedsomhed, hvis bare de kan blive sammen. Varinka lader dem derfor få hinanden. 

Parret rammes dog hurtigt af meningsløshed, for de føler sig ikke længere hjemme i...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind