Fortælleteknik og personer
Digtet er henvendt til et lyrisk du
Der er intet lyrisk jeg i ”REBEL”. Digtet er derimod henvendt til et lyrisk du:
DAGENE HAR FYLDT DIG MED TIMER
AF RASENDE KEDSOMHED
Denne type fortæller kaldes af og til for en du-fortæller eller en andenpersonsfortæller. Det er en relativt sjælden fortællersynsvinkel, som har den virkning, at hele digtet virker, som om det er henvendt direkte til læseren. Det har en særlig relevans, fordi digtet netop handler om et du, som føler sig overset og overhørt.
Digtet anerkender duets eksistens og følelser ved at henvende sig direkte. Digtet kommer på den måde til at virke endnu mere solidarisk med det lyriske du. Duet føler sig ikke set og hørt i samfundet generelt. Men digtet lægger øre og giver stemme til den oversete, m...