Personkarakteristik

Jegfortælleren er formentlig en mand

Jegfortælleren er hovedpersonen i ”Opgang”. Vi ved ikke med sikkerhed, om fortælleren er en mand eller en kvinde. Vi kan dog finde enkelte bemærkninger, der sandsynliggør, at jegfortælleren er en mand. 

Underboen fru Friis opsøger bl.a. jegfortælleren for at få hjælp til at åbne en dåse, hvorefter hun nævner, at hun savner en mand: 

Jeg kan ikke åbne den, kræfterne svigter, og De er jo ung og stærk. Hvor jeg dog savner at have en mand i huset.

Fru Friis forveksler desuden jegfortælleren med sin afdøde mand i slutningen af novellen, hvor hun kaldes fortælleren for ”Friis”. I vores analysehjælp antager vi derfor, at jegfortælleren er en mand. 

Teksten er dog ikke entydig omkring kønnet på fortælleren, og du kan derfor sagtens læse novellen uden at tildele fortælleren et køn. Du kan også læse novellen, som om det er en kvindelig jegfortæller. Kønnet er ikke væsentligt for den historie, novellen fortæller.

Jegfortælleren trækker sig socialt fra de øvrige beboere i opgangen

Jegfortællerens tanker i Pia Juuls "Opgang" viser på flere måder, at han lever et socialt tilbagetrukket liv. Den sociale isolation viser sig først og fremmest i den måde, jegfortælleren bevæger sig i opgangen på:

Jeg bor øverst på kvisten i fru Troelsens gamle lejlighed, og jeg kan stå på reposen og se ned, hvordan den ene står på sin afsats og kigger ned og venter på at den anden lukker sig ind, så der er fri bane. Man ses nødig. Det er det samme jeg selv gør der på reposen. Det er en tradition i huset jeg ikke vil bryde.

Jegfortælleren sørger for ikke at møde de andre beboere i opgangen. Det samme gør de øvrige beboere. Beboerne har derfor for det meste ingen social omgang med hinanden. Fru Friis bryder dog den stiltiende aftale om at undgå at mødes. Hun taler f.eks. til fortælleren en dag, da de passerer hinanden på trappen.

Jegfortælleren stifter dog primært bekendtskab med ægteparret Friis gennem luftskakten på badeværelset. Herigennem hører han, hvordan Fru Friis jævnligt råber ad sin mand og skælder ud:

Men luftskakten på badeværelset var underholdende. Inden længe vidste jeg mere om fru Friis og hendes mand end de anede. Hun råbte meget. Ordrer fra badeværelset. Gør Dit. Gør dat. Friis? Friis? Idiot! Skvadderhoved. For fanden. Kan du aldrig gøre noget rigtigt. Døve spektakel!

Jegfortælleren har altså ikke lyst til at møde opgangens beboere ansigt-til-ansigt, men finder...