NAT I ELECTRI-CITY 1979

Her får du hjælp til at analysere digtet “NAT I ELECTRI-CITY 1979” af Michael Strunge. I vores podcast om digtet kan du finde hjælp til at komme i gang med din analyse. Herefter følger et grundigt resume samt ordforklaringer og en del baggrundsinformation, som er nødvendig at kende for at forstå digtet. På den efterfølgende side stiller vi en række arbejdsspørgsmål, som du kan gå videre med på egen hånd og læse vores svar på i selve analysen. Endelig får du en fortolkning og perspektivering af digtet.

Michael Strunge udgav “NAT I ELECTRI-CITY 1979” i 1980 i digtsamlingen Skrigerne, der var hans tredje bog.

Uddrag

Her kan du læse et kort uddrag af analysehjælpen:

Budskabet kan være, at samfundet bør være mere rummeligt

“NAT I ELECTRI-CITY 1979” er et oprørsdigt, men det er ikke entydigt, hvad der er det centrale budskab i digtet. Digtets oprør ligger på en måde i forlængelse af det gamle ungdomsoprør fra 1968, der tematiseres i indledningen. Det beskrives dog ikke specielt positivt. Det er et oprør, der for længst er løbet ud i sandet og med discodansen har forvandlet sig til en parodi på sig selv.

Ungdomsoprørets drømme om frihed for alle er i løbet af 1970’erne blevet til et overfladisk forbrugersamfund, hvor alle kæmper om det samme. Det vil en del af den nye ungdomsgeneration ikke være med til. De har dog ingen store positive visioner at sætte i stedet, og deres oprør får derfor en negativ og meget kritisk klang, som det mest klart kommer til udtryk i punkkulturen. Her er budskabet meget enkelt: “VI VIL FANME IKKE VÆRE MED”.

Det lader dog ikke til, at det budskab er helt identisk med digtets budskab. Digtet vil på nogle måder ikke ‘være med’ til at gøre det samme som alle andre digte. Det signaleres af den ydre kompositions massive og voldsomme præg. Men samtidig har digtet en tro på digtekunsten, som måske er vigtigere for budskabet end punkernes manglende tro på fremtiden. De nye digtere skriver nemlig digte om frihedsdrømme og “EN STØRRE VIRKELIGHED”.