I podcasten kan du blive klogere på, hvordan du kan analysere og fortolke digtet.
Du får mest ud af podcasten, hvis du har læst digtet på forhånd.
Her har du et uddrag fra podcasten:
Vi skal tale om "LIGEGLAD", som er et digt skrevet af Michael Strunge i 1980, og det er Jon og Kasper, som er redaktører i Dansk, som jeg har med til at tale om digtet. Kasper, hvad er det for et digt her?
Jamen, det er et digt om et jeg, der på den ene side er ligeglad og på den anden side absolut ikke er ligeglad. Så på den måde siger titlen os noget om, hvad der er i vente. Og det er sådan et typisk Strungedigt, med at jeg'et her står i modsætning til de fleste andre. Der er et jeg over for I. Den her modsætning bliver gennemspillet og uddybet i løbet af digtet.
Det er et ret kort og overskueligt digt. Han skriver typisk på frie former og i de her tidlige Strungedigte, der også med store bogstaver hele vejen igennem, versaler. Det gælder også her, så det er som om, at det bliver råbt eller skreget ud. Det kommer også fra den samling, der hedder "Skrigerne!" Det hænger på den måde sammen, det er et meget agiteret, sådan et flot ord, eller vredt jeg, der træder frem.
Sådan rent formelt så kan det også virke sådan lidt kaotisk. Nu er det ikke sådan alt for lange linjer og alt for stor variation, men alligevel. Det er sådan forskellig strofelængde vi har. Vi har i alt fem strofer, og de første to er ultrakorte. Det er bare to verslinjer. Og så bliver det lidt længere. Fire verslinjer og så noget længere endnu, de sidste to strofer.
Og derudover kan man sige om digtet som helhed, at det er, som om der er en cirkelkomposition i det. Vi har første strofe:
I GLOR PÅ MIT TØJ
JEG ER LIGEGLAD.
Der ved vi godt, at nu skal vi lige holde øje, fordi at det er titlen også, "LIGEGLAD"...
