Resumé

”Herlufsholms hemmeligheder – vold, krænkelser og mobning” er en dokumentarfilm af Rikke Dyrberg og Bjarke Stender, som blev sendt første gang på TV2 den 5. maj 2022. Dokumentaren er omfattende, så for at skabe overblik har vi indsat nogle overskrifter i resumeet her. De er dog ikke fra selve dokumentaren.

Elitens skole med de dystre hemmeligheder

Dokumentarens anslag fremstiller Herlufsholm som elitens og adelens traditionsrige skole. Men skolen gemmer på hemmeligheder om afstraffelse, krænkelser og systematisk vold, som lærerne sandsynligvis kender til, og som har stået på i årevis. Vi ser en række korte klip af interviews og rekonstruktioner, som vi senere skal se i selve dokumentaren. 

Voice-overen fortæller os, at der er helt nye episoder fra skolen. Herefter ser vi rektor benægte kendskabet til tingene.

Efter anslaget kommer en uddybning af skolens historie. Der går næsten 600 børn på skolen, og skolen har uddannet kendte og velhavende personer, som der vises portrætfotos af. Voice-overen fortæller, at dokumentarholdet har fået afslag på at filme på skolen. I stedet vises billeder fra dokumentaren ”Herlufsholm for livet”, som var en reportageserie i 8 afsnit, som blev udsendt fire år tidligere. 

Det nævnes også, at Prins Christian går på skolen. En officiel indberetning viser, at skolen ligger blandt de 10% dårligste skoler i landet på områder som pres, bekymringer og mobning. 

Dokumentarholdet har talt med omkring 50 tidligere elever. Selvom nogle er positive over for skolen, kan langt de fleste berette om en skadelig og voldelig kultur på skolen. De fleste vil gerne være anonyme af frygt for, at deres medvirken skal få følger for deres job, helbred og karriere.

Skolen som voldsmiljø

Vi møder nu Peter og Kristoffer, som er to tidligere elever, der stiller op til interview. Peter startede som 16årig på skolen med en følelse af, at han var kommet til et fint sted. Kristoffer blev student som 20årig og havde også sto...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind