Podcast

Vi skal tale om ”HELLIGT, HELLIGT”, som er et digt af Michael Strunge fra 1983, og det er Kasper og Line, som er redaktører i Dansk, som jeg har med til at tale om digtet. Line, kan du ikke til en start lige opridse for os, hvad det er for et digt, vi har at gøre med? 

Kort fortalt, kan man sige, at det er et digt, som forbinder kærligheden med det religiøse. Altså i det her digt, der bliver kærlighed beskrevet som en religion, og det kommer vi til at se, når vi gennemgår digtet i det ordvalg, der er blandt andet i måden, ordene bliver brugt på. 

Ellers kan man helt kort sige, at det er et digt på fire strofer. Det første strofe har otte linjer, den anden har kun tre. Så kommer der en lang strofe, den tredje strofe, på 28 linjer, og den sidste har så fem. Så det er en fri form, der er ikke nogen faste rimmønstre eller rytmemønstre. Det sådan flyder lidt - både i længde og rytme. 

Og så kan man kort bemærke, at titlen er skrevet med versaler, altså med store bogstaver, mens resten af digtet er holdt i normal retskrivning. ”HELLIGT, HELLIGT” bliver næsten fra starten råbt ud som sådan næsten et bønneråb eller en messen, og det kommer også til at gå igen i resten af digtet, at ordene bliver gentaget som en næsten religiøs messen.