Miljø

Kaldes også miljø eller miljøkarakteristik.

Det fysiske miljø er præget af kontrasten mellem andegården og naturen

Det fysiske i miljø i “Den grimme Ælling” er kendetegnet ved et modsætningsforhold mellem andegården og naturen.

Naturen er kendetegnet ved skønhed og idyl. Når eventyret beskriver naturen, sker det ofte med positive tillægsord: ”Der var saa deiligt ude på Landet…”, “Næste Dag var det et velsignet, deiligt Veir; Solen skinnede paa alle de grønne Skræpper“. De positive tillægsord skaber et indtryk af idyl og fred.

Idyllen og freden står i stor kontrast til de fysiske beskrivelser af andegården. På den grimme ællings første besøg i andegården optræder en replik, der antyder, at der er trangt og “overbefolket” i andegården: “de andre Ænder rundt om saae paa dem og sagde ganske høit: "see saa! nu skal vi have det Slæng til! ligesom vi ikke vare nok alligevel!”

Vi får også at vide, at der er uro og larm: “Og saa kom de ind i Andegaarden. Der var en skrækkelig Støi derinde, thi der var to Familier, som sloges om et Aalehoved, og saa fik dog Katten det”.

Det sociale miljø er præget af kontrasten mellem snæversyn og frihed

Modsætningsforholdet mellem naturens og andegårdens fysiske miljø afspejler det sociale miljø begge steder.

Andegårdens fysiske mangel på plads afspejler sig i det sociale miljø; andegården er præget af griskhed, konkurrence og en “survival of the fittest”-tankegang, hvor der ikke er plads til de svage, og hvor den stærke vinder. Det kommer til udtryk i eventyrets første beskrivelse af andegården: “Og saa kom de ind i Andegaarden. Der var en skrækkelig Støi derinde, thi der var to Familier, som sloges om et Aalehoved, og saa fik dog Katten det”.

Her ser vi, at andegårdens beboere konkurrerer om et ålehoved, og at det er katten, der ender med at få det. Katten er formentlig andegårdens stærkeste beboer. Det er ...