Pastor Manders

Pastor Manders repræsenterer traditionelle normer og værdier

Pastor Manders er en gammel ven af familien Alving og har været familiens præst, indtil de flyttede væk fra storbyen og ud på Rosenvold. I dramaet står han som en repræsentant for samfundets og religionens traditionelle normer og værdier. Manders er meget fordømmende over for det, han anser som amoralsk adfærd. Især præger det hans syn på fru Alving. Allerede da han ankommer til Rosenvold, kritiserer han hende for at læse moderne skrifter og litteratur, som kan udfordre hans traditionelle værdier.

Manders udmærker sig ved sit sprog. Det er generelt holdt i et højt og formelt stilleje, og det indeholder mange henvisninger til bibelsk sprogbrug. Sproget tilfører karakteren en grad af realisme, for Manders er jo netop præst. Men samtidigt forekommer Manders’ sprog at være overordentligt højtideligt og stift. Dermed karakteriserer sproget ham også som en person, der ikke rigtigt har føling med, hvad der sker i verden. Han ser nemlig alting gennem sine religiøse og traditionelle moralske normer:

Betænk Dem vel, fru Alving. De har forbrudt meget imod Deres mand; – dette erkender De ved at rejse ham hint minde dernede. Erkend nu også, hvad De har forbrudt imod Deres søn; det tør endnu være tid til at føre ham tilbage fra forvildelsens stier. Vend selv om; og oprejs, hvad der dog måske endnu kan oprejses i ham. Thi (med hævet ​pegefinger) i sandhed, fru Alving, De er en skyldbetynget moder! – Dette har jeg anset det for min pligt at måtte sige Dem. (s. 79)

I eksemplet her fremstår Manders som en fordømmende præst, der kræver, at fru Alving bekender sine synder. Udtryk og ord som “Betænk Dem vel”, “De har forbrudt meget”,  “hint minde” osv. blev også dengang opfattet som et stift og formelt sprogbrug. Dertil kommer udtryk og ord ord, som giver påmindelser om bibelsk spro...