Filmiske virkemidler i Mediefag
Introduktion
Filmiske virkemidler er en af de centrale dele af kernestoffet i Mediefag, og der vil derfor være en forventning om, at du i løbet af undervisningen opnår en grundig forståelse af virkemidlerne og deres effekter.
Modsat fx Dansk og Engelsk skal din forståelse af virkemidlerne i Mediefag også være så god, at du selv kan anvende virkemidlerne fornuftigt i dine egne filmproduktioner, mens du i Dansk og Engelsk normalt kun skal bruge din viden om virkemidler til analyse af andres produktioner.
Hvornår skal jeg arbejde med filmiske virkemidler i Mediefag?
Filmiske virkemidler er en så central del af Mediefag, at du nærmest kommer til at arbejde med dem hele tiden på forskellige måder. I den daglige undervisning vil du i første omgang skulle kende virkemidlerne for at kunne analysere de film og filmklip, som I arbejder med. Ofte vil man i Mediefag arbejde meget detaljeret i disse analyser,...