Fortælleteknik

Der er en personbunden tredjepersonsfortæller

Novellen er fortalt af en tredjepersonsfortæller, som er meget tæt bundet til hovedpersonen. Det vil sige, at fortælleren har indre synsvinkel hos hovedpersonen. Fortælleren har med andre ord adgang til hovedpersonens indre tanker og følelser. Det kan vi se et eksempel på her:

Måske de har en tid hos frisøren i dag, tænker hun, mens hun rører i havregrøden. Jeg kunne jo gå forbi og høre. Eller ringe. Jeg kunne lige ringe. Hun går ud på badeværelset for at se sig i spejlet. Ansigtet betragter hende så tæt på, at hun kan se hudens porer, den fine, røde streg i øjets underkant, en lille sitren ved den ene mundvig. Hun trækker sit hår opad med begge hænder. Hjertet giver et hop under brystets hvilende runding. Det er meget vigtigt, tænker hun, ...