Her kan lytte til en podcast, hvor vi giver dig hjælp til at analysere og fortolke novellen ”Det vi har mistet” af Sarah Engell.
Vi går i dybden med teksten, så du kan få en god start på dit arbejde med den. Podcasten kommer ind på:
Fordi vi oplever historien gennem jeg-fortællerens øjne, så tror vi som læser i lang tid, at broren er i live. Vi tænker, at han måske bare er lidt bange, broren, fordi han ikke siger noget. Men jo længere vi når frem i teksten, jo mere unormalt bliver det også, at han aldrig siger noget og aldrig gør noget. Han er fuldstændigt tavs og passiv. Det bliver bekræftet i slutningen, at i hvert fald er død der.
Man kan også læse det mellem linjerne omkring linje 95-100, hvor fortælleren overhører de andre:
På et tidspunkt må jeg være faldet i søvn, for jeg vågner ved lyden af et nyt skænderi. „Han tager dobbelt så meget vand som os andre! Det er hans skyld, at vi alle sammen dør. Vi smider ham over bord. Slip mig!”
Så der er skænderiet. Hvem tager dobbelt så meget vand? Det jo fortælleren. Men er det også fortælleren, de vil smide over bord? Nej, det er det næppe, fordi: ”Der går et stykke tid før jeg forstår, at det er os, de taler om.”
Så det er altså to personer. Det er, som om at de andre i både har accepteret, at fortælleren har taget vand og benægtet brorens død. Ja, måske ud af medmenneskelighed har de andre accepteret, at fortælleren har fået lov at hente ekstra vand og hælde det her vand i munden på sin allerede døde bror.
