Her finder du Studienets besvarelse af delopgave A, "Socialisation i EU", fra eksamenssættet "Ansvar", der blev stillet til skriftlig eksamen i Samfundsfag A på STX d. 29. maj 2018.
Du kan bruge besvarelsen som inspiration til din egen opgave.
Opgaveformuleringerne lød:
"2. Undersøg, hvad der af bilag A1 (figur 1, tabel 1, tabel 2, tabel 3 og tabel 4) og supplerende materiale kan udledes om velfærdsmodeller og socialisation i udvalgte EU-lande. Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger. Angiv kilde ved anvendelse af supplerende materiale.
3. Diskutér, hvilke muligheder og begrænsninger forskellige velfærdssamfunds indretning skaber for individets udfoldelsesmuligheder. Diskussionen skal tage udgangspunkt i videoklippet i bilag A2, og du skal anvende sociologiske begreber og viden om ideologier. Angiv kilde, hvis du anvender supplerende materiale."
Uddrag af besvarelsen af spørgsmål 3
En høj skat, der bruges til omfordeling gennem universelle ydelser og services, skaber en stor økonomisk lighed. Det sikrer individet en stor positiv frihed. Positiv frihed betegner frihed til at realisere behov og ønsker, hvilket i den residuale model kan være hæmmet af lav indtjening. Den høje sociale mobilitet i de universelle velfærdsstater, hvor individet kan flytte sig længere opad i samfundet end sine forældre, kan i høj grad forklares gennem den store omfordeling og tilgængelighed af services og ydelser for alle. Der er derfor et stærkt socialistisk argument, at høj skat og omfordeling skaber lige muligheder til at gøre, hvad man vil for alle i samfundet.
Bilag A1 viste, at kønsforskellene på arbejdsmarkedet er lave i de universelle velfærdsstater, og høje i den residuale og især den selektive model. Det skyldes, at staten overtager en del af familiens omsorgsarbejde i institutioner. Kvinder får dermed reel mulighed for at arbejde som de har lyst, og modsat den residuale og selektive velfærdsmodel, begrænses individers udfoldelsesmuligheder altså ikke af deres køn.
Den universelle velfærdsmodel har indbygget, at også statusligheden i samfundet øges. T.H.Marshall har leveret et socialliberalt argument for, at universelle ydelser skaber lighed i status, fordi der ikke er stigmatisering forbundet med at modtage offentlige ydelser, som ved behovsstyrede ydelser. Dermed anser folk generelt hinanden som ligeværdige, hvilket måske kan være forklaringen på den høje tillid og store livstilfredshed i de universelle velfærdsstater...
