Komposition og genre

Digtet er lyrisk, men har også et episk element

”De levendes Land” er først og fremmest et lyrisk digt. Det beskriver forskellige stemninger og følelser i menneskets forhold til det himmelske og til Paradis. Sproget er enormt billedrigt, og højstemte udbrud som ”O, skuffende Drøm!” og ”O, Kiærlighed selv!” er med til at understrege, hvordan digtet sætter ord på forskellige stemninger, såsom skuffelse og kærlighed. 

Digtet har dog også et episk element. Der er nemlig en klar udvikling i de forskellige stemninger i forholdet til det himmelske, som digtet beskriver. 

Digtet beskriver den menneskelige erkendelses udvikling i tre trin

De første tre strofer beskriver en umiddelbar og naiv forestilling om Paradiset. Det er en ukompliceret, barnlig drøm om Paradiset som et sted, der findes i vores verden, men samtidig er upåvirket af tidens gang. Det er en lykkelig og umiddelbar oplevelse af enheden mellem himmel og jord, som kun findes i barnets verden.

Den umiddelbare, ukomplicerede stemning ændrer sig i de næste tre strofer til længsel og savn. Stroferne beskriver, hvordan tænkere og digtere forgæves forsøger at ophøje sig selv til genier og halvguder, der i deres værker formår at genskabe den tabte forbindelse mellem himmel...