Carbonhydriders opbygning
Hvad er et carbonhydrid?
Et carbonhydrid er en kemisk forbindelse, som udelukkende består af C- og H-atomer.
Carbonhydrider har kovalente bindinger
Carbonhydrider er som nævnt udelukkende opbygget af C- og H-atomer. Både C- og H-atomer er såkaldte ikke-metaller, og når to ikke-metaller laver binding med hinanden, foregår det altid ved det man kalder for kovalent binding (kaldes også for elektronparbinding). Det gælder altså, at:
- Carbonhydrider er opbygget af kovalente bindinger.
- I kovalent binding deles ikke-metaller (som fx C og H) om elektroner.
Vi ser her et carbonhydrid (methan) med fire kovalente bindinger:
Hver streg symboliserer en kovalent binding. Hver streg indeholder to elektroner, så vi kan også tegne methan således:
Læg også mærke til, at:
- C-atomer laver altid 4 bindinger
- H-atomer altid laver kun 1 binding
Carbonhydrider er upolære
Det gælder, at:
Alle carbonhydrider er upolære.
Carbonhydrider er upolære, fordi de udelukkende er opbygget af C- og H-atomer:
- C har en elektronegativitet på 2,5
- H har en elektronegativitet på 2,1
Forskellen i elektronegativitet mellem C og H er ...