Hjertets opbygning og funktion
Hjertet har fire kamre
Hjertet pumper blod rundt i de to blodkredsløb: lungekredsløbet og det store kredsløb.
Hjertet har en højre og en venstre halvdel. Hver halvdel består af et forkammer efterfulgt af et hjertekammer. Hjertet har altså i alt fire kamre.
Hjerteklapper findes to steder i hver hjertehalvdel: mellem forkamrene og hjertekamrene samt mellem hjertekamrene og arterierne. Hjerteklapperne sikrer, at blodet kun passerer én vej gennem hjertet. Hjerteklapperne lukker i, hvis de udsættes for tryk imod blodets bevægelsesretning.
Her er hjertets opbygning. Blodets vej gennem hjertet er angivet med hvide pile.
Læg mærke til, at blod aldrig bevæger sig mellem hjertets to halvdele. Højre og venstre del af hjertet indgår i to adskilte systemer. Hjertets muskelsammentrækninger driver de to systemer sideløbende.
Sådan pumper hjertet blod
Nu vil vi gennemgå, hvordan hjertets...