Fortælleteknik
Fortælleren er en alvidende tredjepersonsfortæller
Fortælleren i Amalie Skrams novelle “Det røde Gardin” er en alvidende tredjepersonsfortæller.
Fortælleren har adgang til både mandens og kvindens bevidstheder, men griber ikke ind og lader sine synspunkter og vurderinger komme til syne. Der er derfor tale om en alvidende tredjepersonsfortæller, der bestræber sig på at gengive historien objektivt. Det er ikke fortællerens subjektive vinkel, der er i centrum, men den overordnede historie, der udspiller sig i ægteparrets hjem. Fokus ligger på forholdet mellem manden og kvinden og på skildringen af det ildevarslende røde gardin.
Virkning
Den alvidende tredjepersonsfortæller giver os indsigt i personernes indre liv. Det er gennem gengivelsen af personernes tanker og følelser, at vi får indblik i, hvem de er.
Det er også værd at bemærke, at personerne fremstår ret anonyme. Det røde gardin er historiens omdrejningspunkt. Fortællingen har symbolet i centrum. Det peger på, at det snarere er ægteskabsstrukturen, vi som læsere skal tvinges til at reflektere over, end det er fremstillingen af de enkelte personer i novellen.
”Det røde Gardin” har kombineret synsvinkel
Novellen kombinerer ydre og indre synsvinkel. Vi ser både personerne indefra og udefra. Et eksempel på indre synsvinkel ser vi, når fortælleren gengiver, hvad personerne tænker: ”Inde i butikken, da hun stod og spurgte om prisen på dette røde, klare stof, havde hun tænkt: Det er dog en giftig farve; hvad vil du med det?”
Her får vi direkte adgang til kvindens tankeliv, hvilket er et udtryk for indre synsvinkel. Et andet eksempel på det får vi i gengivelsen af mandens tanker: ”Han stod og betragtede hende. Aldrig havde han tænkt, at en død kunne se så skøn ud.” Fortælleren udstyrer os altså med indsigt i personernes tanker gennem brugen af indre synsvinkel.
Den ydre synsvinkel ser vi fx i den detaljerede beskrivelse af kvindens lig:
Hun lå i sin hvide seng fra øverst til nederst indhyllet i det røde gardin, der sluttede om hendes slanke legeme som en rummelig, folderig sæk. Over hovedet og ved fødderne var det samlet sammen og omviklet med hvide silkebånd, bundne i små sirlige sløjfer. Hendes hoved lå lidt på skæve, og det brune hår var stramt flettet ved ørene og stukket ind bag nakken.
I dette eksempel giver fortælleren en grundig og detaljerig beskrivelse af liget. Vi ser kvinden udefra, og vi får et tydeligt billede af, ...
