Her kan du få hjælp til at lave karakteristik af de to hovedpersoner i Anders Bodelsens novelle "Alt er tilladt".
Ud over hovedpersonerne hører vi kort om enkelte andre personer, som fx. butikspersonalet, fortællerens mor og folk på gaden. De er dog ikke vigtige at give karakterstikker af, da de mere skal opfattes som en del af novellens miljø.
Fortælleren har et indre moralsk kompas
Jegfortælleren er splittet mellem sin fornuft og sine moralske intuitioner. Han er overbevist om, at Jakob har ret, når han siger, at alt er tilladt. Men han kan stadig ikke få sig selv til at handle, som om alt er tilladt. Det føles forkert, selvom han ikke kan forklare, hvorfor det er forkert. Han er selv bevidst om sin indre splittelse:
[…] nogen gange spekulerer jeg på om der er nogensomhelst forbindelse mellem hvad man tænker og hvad man gør […]
Fortælleren kan ikke undertrykke sine indre moralske intuitioner, selv om han ikke kan begrunde den. Han kan eksempelvis ikke få sig selv til at stjæle og hærge som Jakob. Han får endda dårlig samvittighed over, at han ikke har ringet til sin mor og sagt, at han ikke kommer hjem til spisetid.
Novellens slutning bliver et opgør med Jakobs mangel på værdier. Fortælleren overvejer selv, at han kunne have ladet Jakob falde i døden fra højhuset:
Den slutning jeg bedst kan lide, men som altså ikke passer, det er den De sikkert selv sidder og venter på. Den går ud på, at jeg går hen til kanten og kigger på Jakob og lader ham falde, eller måske ligefrem skubber til ham med et Én prik mindre eller Alt er tilladt.
Jegfortælleren tager afstand fra Jakobs værdier ved at hjælpe ham. Han viser, at Jakobs liv er noget værd for ham...
