Perspektivering
”Ægteskab” udkom i 1955. Det var en tid domineret af traditionelle kønsroller. Mændene bevægede sig ud i verden for at realisere sig selv gennem en karriere. De havde til opgave at tjene familiens penge.
Det blev forventet, at kvinderne var husmødre, som tog sig af børn og hjem. Samtidigt var ægteskabet et rum, hvor lidenskaben og kærligheden ikke behøvede at være i centrum. Det var vigtigere, at man blev sammen.
Digtet er en form for psykologisk realisme, hvor vi har et stort fokus på personernes indre i form af tanker, sanser og følelser. Det fortæller os om relationerne i ægteskabet, og hvordan de ser ud psykologisk. Det rummer indirekte en kritik af det moderne ægteskab og dets mangel på lidenskab og kærlighed.
På den måde kan vi også sige, at d...