DNA-detektiven | Analyse

Uddrag

”Det succesrige menneske er det, som fik chancen – og tog den” lyder et citat af Roger Babson. Det lyder dejligt optimistisk, men spørgsmålet er, om det gælder alle erhverv. Forskere bliver sjældent forbundet med vovede og risikovillige personligheder, men det er netop, hvad DNA-forsker Eske Willerslev er. Han tror på, at man i forskningen er nødt til at tage chancer for at nå til nye erkendelser. I uddraget af det andet afsnit af dokumentarserien ”DNA-detektiven” fra 2015 følger vi ham tæt. Han fremstilles som en forsker, der virkelig er drevet af sin personlige nysgerrighed.

Uddraget af dokumentaren er ni minutter langt og er bygget op om en interviewsituation, hvor Willerslev interviewes om jordens ældst kendte folkefærd, sumererne. Han fortæller, at han er blevet kontaktet af Zecharia Sitchin, som tror på, at menneskets DNA er blevet påvirket af aliens, som kom til sumererne. Willerslev har mødt Sitchin i New York, men siden da er Sitchin blevet meget syg. I London opbevares DNA fra en sumerdronnings grav, og Sitchin tror, graven er et bevis på, at hans teori er sand. Men han opfattes som en pseudoforsker og kan ikke få adgang til DNA'et. Derfor allierer han sig med Willerslev. Willerslev synes teorien er langt ude, men der er alligevel noget ved teorien, der fanger ham. Interviewsituationen er delt op i flere afsnit, og mellem afsnittene ser man dele af Willerslevs privat- og arbejdsliv. Han er til køreprøve, og han er på kontoret, hvor han er i problemer pga. årsregnskab og en halvårsrapport, som han er bagud med. Han modtager en bog med posten, som Sitchin har skrevet, og som han virker meget optaget af.

Formålet eller budskabet med dokumentaren træder ikke tydeligt frem i uddraget, men Willerslev udtaler tidligt i uddraget: ”Hvis videnskaben skal rykke sig, så skal man også være åben over for, at verden kan se meget anderledes ud, end vi troede” (01:30)... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind