Kemi A-niveau - Noter til Kemi 2000 A1
- HTX 3. år
- Kemi A
- Ingen givet
- 49
- 12060
Kemi A-niveau - Noter til Kemi 2000 A1
Dette er en stor række noter til kemi A-niveau, som er taget ud fra bogen Kemi 2000 A1 af Helge Mygind. Vi redegør også kapitlet "Reaktionskinetik" fra Kemi 2000 A2.
Indhold
Syre-basereaktioner 4
Intro: 4
Elektronprikformel: 5
Vand autoprotolyse. pH og pOH 5
Ligevægts loven siger 5
Syrestyrke: 5
Problemer med vands syrestyrke 6
Basestyrke 7
Korresponderende syre-basepar 7
pH i syre opløsninger 8
Stærke syrer 8
Middelstærke og svage syrer 8
pH i basiske opløsninger 9
Stærke baser 9
Middelstærke og svage baser 9
Pufferopløsninger 10
Pufferkapacitet 10
Bjerrumdiagrammer 10
pH i amfolytopløsninger 11
Spektrofotometri 12
Mængde beregning (rep) 14
Kemisk ligevægt 15
Komplekser 15
Kompleksitetskonstanter 15
Le Chateliers Princip 15
Heterogene ligevægte 15
Opløslighedsprodukt 16
Indgreb i en opløslighedsligevægt 16
Kemisk termodynamik 18
Kemiske systemer 18
Termodynamikkens første hovedsætning 18
Entalpi 18
Entropi 20
Standart entropi 20
Termodynamikkens anden hovedsætning 20
Reversible reaktioner 20
Gibbs-energi 21
Kemisk ligevægt 21
Sammenhæng mellem ΔG og ∆Gθ 22
Organisk kemi 23
Polære og upolære molekyler 23
Intermolekylære bindinger 23
Dipol-dipolbindinger 24
Londonbindinger 24
Hydrogenbindinger 24
Hydrofile og hydrofobe grupper 25
Oversigt over bindingstyperne 25
Molekyleforbindelser og atomgitterforbindelser 25
Organisk kemi 25
Kovalent bindinger 25
Alkaner 28
Substitutionsreaktion 29
Alkener 29
Alkyner 30
Alicycliske og aromatiske carbonhydrider 30
Alkoholers opbygning og navngivning 30
Substitutionsreaktion med alkoholer 33
Oxidation af alkoholer 33
Ethere 33
Phenoler 34
Oxoforbindelser: Aldehyder og kentoner 34
Oxoforbindelsers fysiske egenskaber 34
Oxoforbindelsers fremstilling og kemiske egenskaber 34
Carboxylsyrer 35
Estere 35
Aminer 36
Syrechlorider og amider 36
Oversigt over funktionelle grupper 36
Isomeri 36
Strukturisomeri 37
Geometrisk isomeri 37
Spejlbilledisomeri (optisk isomeri) 37
Fischer projektion 38
Diastereomeri 38
Reaktionskinetik 39
Reaktions hastighed og reaktions orden 39
Reaktionshastighed 39
Nulte ordens reaktioner 39
Første ordens reaktioner 40
Anden ordens reaktioner 41
Reaktioner af højere ordner 42
Hastighedskonstantens temperaturafhængighed 42
Arrhenius-ligning 42
Aktiveringsenergi 43
Biologisk relevante molekyler 45
Kostens bestanddele 45
Carbohydrater (kulhydrater) 45
Saccharider (momo, di og poly) 45
Fedtstoffer 47
Proteiner 48
Enzymer 48
Reaktionstyper 49
Uddrag
Syre-basereaktioner
Intro:
En syre er et molekyle eller en ion, som kan afgive en proton.
En base er et molekyle eller en ion, som kan optage en proton.
En syrebase reaktion er en protonoverførsel.
Lad os for overskuelighedens skyld tage et eksempel, hvor vi betragter en opløsning ammoniak i vand, sker der lyn hurtigt en ligevægt:
H_2 O+NH_3↔OH^-+NH_4^( +)
Vi læser fra venstre mod højre. Der overføres en proton fra vandet til NH4+, derved optræder vandet som syre, mens ammoniaken er base. Altså holder vores definition ”vand”.
Læses reaktionen fra højre mod venstre ser vi, at NH4+ afgiver en proton til OH-, derved bliver NH4+ syre, mens OH- bliver basen. Derfor har vi altså altid 2 syre og 2 baser i kemiske reaktioner.
H_2 O+NH_3↔OH^-+NH_4^( +)=syre1+base2 ↔base1+syre2
syre1 og base1 kaldes et korresponderende syre-basepar. Dette gør de fordi H2O korresponderer til basen OH- ved at afgive en proton, hvis basen optager protonen bliver den til den korresponderende syre.
Generelt:
En proton kan kun eksistere, såfrem der også findes en base, som kan optage den.
Ovenfor figurere der en pil begge veje. Dette betyder at reaktionen er nogenlunde lige villig til at forløbe begge veje. Vende pilen den ene eller den anden vej, vil dette vise, hvilken vej reaktionen er mest villig til at bevæge sig.
En syre-basereaktion kaldes en protolyt og er en fællesbetegnelse for både syrer og baser.
Hvis et molekyle både optræder som syre og base, kalder man den for en amfolyt!
Når der dannes en kemisk binding mellem to atomer, er det kun de yderste dele af disse, der kommer i kontakt med hinanden. Atomernes kemiske egenskaber er derfor bestemt af de yderste elektroner... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind