I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke eventyret ”Fyrtøjet”. Eventyret er skrevet af H.C. Andersen i 1835 og udgivet i Eventyr fortalte for Børn.
Der er mange overdrivelser og underdrivelser
Eventyret er ofte humoristisk. En del af humoren kommer fra de mange overdrivelser og underdrivelser. Beskrivelserne af de store hunde med øjne så store som hhv. tekopper, møllehjul og Rundetårn er et eksempel på overdrivelserne. Underdrivelserne er ikke mindre morsomme. Et eksempel er reaktionen, da soldaten får at vide, at han skal henrettes:
Uh, hvor der var mørkt og kedeligt, og så sagde de til ham: I morgen skal du hænges. Det var ikke morsomt at høre, og sit fyrtøj havde han glemt hjemme på værtshuset.
Det er en underdrivelse, at det ikke er ”morsomt” at høre, at man skal hænges – det er snarere ganske forfærdende.
Enkelte steder er formuleringerne så spidsfindige, at de både fungerer som overdrivelser og underdrivelser på én og samme tid. Det bedste eksempel er, da kongen, dronning, dommerne og rådet bliver slået ihjel af hundene, som ”kastede dem mange favne op i vejret, så de faldt ned og sloges rent i stykker.”
Det er på den ene side en meget voldsom formulering – det lyder, som om de splintrer som porcelæn. På den anden side er det også en underspillet formulering, fordi den ikke udpensler deres død og lemlæstelse.
