Her får du hjælp til at skrive rapport om øvelsen osmose i kartoffel. Rapporthjælpen giver ideer til, hvad du kan komme ind på i rapportens forskellige afsnit. Vi viser også eksempler på, hvordan de enkelte afsnit kan se ud.
Du kan også bruge rapporthjælpen, hvis I undersøger osmose i andre slags celletyper end de tre, f.eks. i æg eller bladselleri.
Her kan du se et uddrag af teoriafsnittet
Dyreceller, planteceller og svampeceller er tre forskellige typer af eukaryote celler, dvs. celler med cellekerne.
Cellerne er afgrænset af cellemembranen, som er en semipermeabel membran. Semipermeabel betyder, at tilpas små, uladede og upolære stoffer kan bevæge sig frit over cellemembranen. Større, ladede eller polære stoffer skal derimod flyttes over membranen vha. proteiner i membranen.
Planteceller og svampeceller har desuden en cellevæg uden om deres cellemembran. Cellevæggen er en stiv struktur, som giver cellen strukturel støtte. Cellevæggen gør, at plante- og svampeceller kan have et ret højt vandtryk indeni uden at gå i stykker. Vandtrykket hjælper planten eller svampen med at holde sig oprejst. En stor del af vandet opbevares inde i plante- eller svampecellens vakuole, som er en stor, hul cellestruktur. Plantecellers vakuole er normalt meget større end svampecellers. Plantecellers vakuole kan ikke ses som et organel for sig selv i mikroskopet, fordi den fylder næsten hele cellen.
Kartoffelceller og vandpestceller er planteceller, og gærceller er svampeceller. Alle celletyper i vores forsøg har altså...