Elephant by Polly Clark | Analysehjælp

Uddrag

Resumé af teksten “Elephant”
Novellen ”Elephant” handler om forfatteren William, der arbejder med at skrive biografier om nulevende pop-sangerinder. Han har bestemte frem- gangsmåder til, hvordan han skal skrive biografierne, men da han skal skrive om den unge Sandie, bliver han nedtrykt ved at se på billederne af hende og får pludselig sin første skriveblokade. Han kan ikke skrive, hvis han bliver forstyrret af noget udenfor og sidder derfor med nedrullede gardiner for ikke at blive forstyrret af haven. Da hans kone Ginny ringer og siger, hun kommer forbi om tyve minutter, bringer det hans tanker tilbage på et minde fra hans barndom, hvor han ventede i tyve minutter på at få en gave, der viste sig at være en blå elefantbamse. Ginny kommer forbi og har sex med ham i sin pause, da de prøver at få et barn, hvorefter hun tager hurtigt tilbage på arbejde. Hun foreslår, at de flytter til Australien, men William svarer bare, at de skal vente og se. Da hun er taget af sted igen, begynder han at skrive, men han er stadig ikke i stand til at skrive biografien om den unge sangerinde. I stedet skriver han fiktive slutninger på alle de biografier, han tidligere har skrevet. Han ved, at han aldrig vil være i stand til at skrive en biografi igen, men har brug for at skrive en ...

1. Analyse og fortolkning
Narrator/point of view (Fortæller og synsvinkel)
Fortæller
Novellen er fortalt ud fra en tredjepersonsfortæller (a third persons narra- tor).
Synsvinkel
Synsvinklen er Williams. Det er ud fra hans perspektiv, læseren får indblik i, hvad der foregår i novellen. Læseren bliver bekendt med hans tanker og refleksioner.

Characterization (Personkarakteristik af William)
Skriveproces
William har en klar ide om, hvordan han skriver, og hvilke metoder, der får hans skriveproces i gang. Alligevel går han i stå og må genoverveje ikke kun sin fremgangsmåde, men også det, han skriver om.

Skriver biografier over popstjerner
William skriver biografier over kvindelige, nulevende popstjerner med masser af billeder og korte tekster:
”William wrote biographies of pop singers. Female, alive, young, career-to-date. They were short biographies with lots of photographs, sold in record shops for £ 1.99, composed from the facts William could glean from the internet” (p. 2, ll. 19-21).
Han føler, at alle de forskellige popstjerner i sidste ende er helt ens og, at det derfor er et tyndt objekt, han har at skrive over:
”The slim volumes reflected the slim lives of his subjects, and his slim interest in them. Apart from the pattern of their rise and decline the girls seemed to him exactly the same” (p. 2, ll. 28-29).

En mekanisk proces
William har en opfattelse af, at han kan skrive ud fra en mekanisk proces. Dette er der flere eksempler på:
Noter og facts: William mener, at noter og facts er det, der skal til for at skrive en historie: ”When you had the material stacked up, right there beside you, a pile of notes and facts, there was absolutely no reason for being unable to proceed with the next step.” (p. 2, ll. 1-2).
- Det handler om engagement: Williams eget ordsprog er, at det hovedsageligt handler om engagement og at være dedikeret, når man skal skrive og ikke har særlig meget at gøre med inspiration: ”His own adage that writing was 99 percent about commitment not inspiration had not helped him shift a single page in all that time” (p. 2, ll. 4-5).
- Afskærer sine tanker: Williams sædvanlige taktik går ud på at fjerne sine tanker ved at skrive dem ned. Han kan kun skrive, hvis han slipper for sine egne tanker, hvilket vidner om, at det skrive- arbejde, han foretager sig, er meget lidt kreativt: ”William's usual tactic of listing the things that were on his mind as a way of get- ting rid of them was having no effect ...” (p. 2, ll. 13-14).
Isolerer sig
For at kunne skrive, skal William isolere sig fuldstændig. Dette ses flere steder i novellen:
...

Perspectival texts (Perspektiverende tekster)
Når du er færdig med at analysere og fortolke novellen, bliver du bedt om at sætte den i perspektiv ved at diskutere mindst to af opgaveforlæggets øvrige tekster/billeder, hvoraf mindst én af delene skal være en tekst. Nedenfor gennemgår vi kort, hvad vi mener, er det mest centrale for teksterne og billederne samt sætter dem i relation til ”Elephant”.

Text 2: Ken Follett: ”Introduction to the 1999 edition of The Pillars of the Earth”
Tolkning af teksten
Normen er, at man bør skrive det samme år efter år
Teksten er en introduktion til romanen The Pillars of the Earth (Jordens søjler). Forfatteren Ken Follett kommenterer heri sin roman med udgangspunkt i, at mange mennesker blev overrasket over den. Han plejede at skrive thrillere, og i bogbranchen skriver man oftest den samme slags bøger år efter år resten af sit liv. Normen er, skriver han, at man holder sig til sin egen genre og stil:
”Clowns should not try to play Hamlet; pop stars should not write symphonies. I should not have risked my reputation by writing something out of character and overambitious”

Ken Follett brød normerne
Ken Follett brød imidlertid normen indenfor bogbranchen ved at skrive en bog med et religiøst emne og dermed bevæge sig væk fra den traditionelle thriller. Han skriver, at det også overraskende ham selv og, at intet sker på den måde, man planlægger det. Han brød med alle andres forventninger og skrev en historie om at bygge en kirke, selvom han ikke er religiøs eller spirituel:
”The last thing anyone would have expected form me was a story about building a church” (p. 6, ll. 8-9).
Tekst 2 relateret til novellen ”Elephant”
Trivialitet
I teksten “Introduction to the 1999 edition of The Pillars of the Earth” skriver Ken Follett, at normen indenfor bogbranchen er, at man skriver den samme slags romaner igen og igen. Dette er netop, hvad hovedpersonen i ”Elephant” gør. William skriver hele tiden nye kulørte biografier over nulevende popstjerner, han egentlig ikke interesserer sig for. Han finder arbejdet monotont, fordi popstjernerne for ham alle ligner hinanden:
“The slim volumes reflected the slim lives of his subjects, and his slim interest in them. Apart from the pattern of their rise and decline the girls seemed to him exactly the same...” (p. 2, ll. 28-29).
Bryder med den vante skrivestil
Ken Follett beskriver, hvordan han valgte at bryde med thriller-genren, som han tidligere skrev indenfor, ved at gå over til noget helt andet. På samme måde vælger William i ”Elephant” også at skifte genre. Han er vant til at skrive non-fiktive biografier, men beslutter sig pludselig for at skrive en afslutning på sine historier, hvilket indebærer, at han begynder at digte og fantasere:
”To put an end to something – to write the end, instead of these interminable beginnings that never went anywhere, that drifted over and over, reinventing themselves and yet always the same” (p. 5, ll. 120-122).
Fantasi
Fælles for de to forfattere Ken Follett og William er, at de bestemmer sig for at vælge et helt nyt objekt at skrive om. Hos William betyder dette, at han går væk fra de objektive, non-fiktive skildringer til de fantasifulde og kreative beskrivelser. Han får en tilfredsstillelse og føler en iver ved ende- lig at kunne få lov til at skrive det, der kommer til ham. Han behøver der- med ikke længere skrive sine tanker ned i punktform for at blive af med dem og kun koncentrere sig om at tænke fornuftige tanker, men kan ud- nytte sin fantasi. Han lader tankerne få frit løb, og pludselig skriver fingre- ne af sig selv. Ken Follet skriver: ”Nothing happens the way you plan it” (p. 6, l. 1), hvilket gælder for både ham og William.
...

2. Different types of story endings
Opgave 2 er adskilt fra opgave 1 og skal derfor have sit eget afsnit. Allige- vel er den relateret til opgave 1, og du skal bruge de observationer og tolkninger, du foretog i opgave 1 for at kunne svare på den 2. opgave.

Story-endings
Non-fiktiv vs. fiktiv
Der er stor forskel på at skrive fiktion og non-fiktion, hvilket også fremgår af novellen ”Elephant”. I novellen bliver William træt af hele tiden at skri- ve non-fiktive biografier, hvor han ikke selv har medbestemmelse over, hvad de skal handle om, eller hvordan de skal slutte. I non-fiktive tekster, skal forfatteren holde sig til facts, og forfatteren kan ikke bare finde på en slutning efter sin egen fantasi. Derfor vil slutningen i en sådan tekst blive anderledes end i en fiktiv, hvor forfatteren selv kan beslutte, hvad den skal ende med. Du kan tænke mere over, hvordan forskellige fiktive og non-fiktive tekster ender, og hvilken betydning, det har for slutningen, om de er fiktive eller ej.

Åben vs. Lukket slutning
I enhver tekst kan forfatteren vælge imellem, om slutningen skal være åben eller lukket. I ”Elephant” er slutningen forholdsvis åben, fordi Willi- am erklærer, at han aldrig vil kunne skrive biografier igen. Dette kan både betyde, at han aldrig vil kunne skrive igen, men kan også være en åbning for, at han nu begynder at skrive fiktive tekster og udnytte den inspiration og de ideer, han tidligere har undertrykt. På den måde er tekstens slut- ning åben. Der kan være både fordele og ulemper ved en åben slutning.
... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind