William Blake

William Blake blev født i London i 1757, og døde som 69-årig i 1827. Selvom han ikke var specielt berømt i sin levetid, betragtes han i dag som én af den britiske histories bedste og mest indflydelsesrige poeter. Hans litterære karriere strakte sig gennem hele romantikken, selvom han var mest aktiv i den første halvdel af perioden. Blake er især kendt for sine illustrerede digte, da han udover at være poet også var en dygtig billedkunstner. Han tjente de fleste af sine penge ved at lave illustrationer. 

William Blake blev født ind i en respektabel familie, der dog ikke havde specielt mange penge. En stor del af hans barndom brugte han på at vandre rundt i Londons gader og observere livet dér. Han gik på en tegneskole, hvor han udviklede sine kunstneriske talenter, og fik senere arbejde som gravør (én, der laver sort-hvide illustrationer i trykte bøger). I 1782 blev han gift med Catherine Boucher. Allerede som barn var Blake optaget af bibel-fortællingerne om engle og guddommelighed, selvom han ikke brød sig om kirken som sådan. Ifølge ham selv fik han flere religiøse hallucinationer, og det var disse glimt af himmerige, der inspirerede meget af hans billedkunstnerarbejde.

William Blake var meget politisk aktiv, og flere af hans værker viser en stærk indflydelse fra de amerikanske og franske revolutioner, der fandt sted i hans levetid. Blandt andet var han optaget af social retfærdighed især overfor fattige børn, forholdet mellem staten og individet og løsrivelsen af stat og kirke.

William Blakes forfatterskab

Gennem en ven blev William Blake introduceret i Londons litterære kredser, hvor han blev inviteret til middagsselskaber og læste sine digte højt. Hans første digtsamling, Poetical Sketches (1783), blev udgivet med økonomisk hjælp fra en ven. Denne digtsamling var meget inspireret af klassiske romerske og græske digte, men havde også en politisk undertone. Det politiske og religiøse fokus blev forstærket i hans næste værk, prosateksten All Religions Are One (1788), der argumenterede for forbindelsen mellem religiøs og kunstnerisk bevidsthed.

Blakes senere værker blev alle trykt med tilhørende illustrationer; en kombination Blake blev meget kendt for. Digtsamlingerne Songs of Innocence (1789) og den efterfølgende Songs of Experience (1794) betragtes i dag som William Blakes hovedværker. Den første samling fokuserer på barnlig uskyldighed og naivitet, mens den anden handler om begyndende erfaring, og giver et mørkere billede af verden. Disse to digtsamlinger indeholder henholdsvis digtene “The Lamb” og “The Tyger,” der spejler hinanden.

William Blakes litteraturhistoriske betydning

William Blakes litterære indflydelse ses tydeligst i det 20. århundrede, da han næsten ikke blev bemærket i sin samtid. Mange af hans filosofiske og religiøse ideer er blevet anvendt og udbygget af andre forfattere, både i 1800- og 1900-tallet. Eksempelvis har han været en stor inspirationskilde for Philip Pullmans His Dark Materials (på dansk Det Gyldne Kompas).

Hans malestil inspirerede flere britiske surrealistiske malere, og Blakes innovative kombination af tekst og billede kan også siges at have lagt fundamentet for det, der senere blev til den grafiske roman.

I 1960'erne inspirerede Blakes digte mange postmoderne digtere og sangskrivere, fx Allan Ginsberg og Bob Dylan, der forsøgte at gengive den lyrik, de fandt i hans digte. Blake kaldte selv mange af sine digte for sange, og der kan argumenteres for, at det var meningen at digtene skulle synges og ikke bare læses højt.