De sene år (1964-1975)

USA’s bombeangreb

I forventning om endnu flere amerikanske tropper i Sydvietnam begyndte den nordvietnamesiske regering at give mere hjælp til det kommunistiske oprør i syd. Nordvietnam sendte tropper, udstyr og andre forsyninger til Viet Cong og gav dem til at opgave at erobre nøgleområder i syd og svække Sydvietnams hær.

Den 6. og 7. februar 1965 angreb omkring 300 Viet Cong-soldater en amerikansk helikopterbase i Sydvietnam. De ødelagde 10 fly, skadede 15 og vandt en stor sejr. Angrebet dræbte otte amerikanske soldater og sårede 126. Blot 12 timer efter angrebet iværksatte Lyndon B. Johnson Operation Flaming Dart, som skulle bombe nordvietnamesiske mål. Operationen skulle få Nordvietnam til at stoppe støtten til det kommunistiske oprør i Sydvietnam.

Operation Flaming Dart blev udført i to dele. Den første del bestod af angreb på den nordvietnamesiske hærs stationer og Viet Congs logistik og kommunikation nær den afmilitariserede zone. Efter et gengældelsesangreb fra Viet Cong på et hotel med amerikansk mandskab begyndte den anden del af Operation Flaming Dart, hvor USA’s flåde sendte 99 bombefly mod fjendens baser. Men efter operationen besluttede Sovjetunionens regering af forøge deres militære hjælp til Nordvietnam, fordi den sovjetiske leder Aleksej Kosygin var på et statsbesøg i Hanoi under bombeangrebet, og fordi de ville modvirke Kinas indflydelse i regionen.

Operation Flaming Dart blev senere fulgt op af Operation Rolling Thunder, som begyndte den 2. marts 1965 og varede næsten 4 år. Formålet med operationen var at tvinge Nordvietnam til at stoppe støtten til Viet Cong og ødelægge Nordvietnams infrastruktur, industri og militære enheder. Operationen var også tænkt som moralsk opbakning til den sydvietnamesiske regering og hær.

Landkrig og eskalering af USA’s involvering

Den 8. marts 1965 blev 3.500 marinesoldater sendt til Sydvietnam. I første omgang var de beordret til at fokusere på forsvar, men antallet af amerikanske tropper steg til næsten 200.000 i december 1965. Da de amerikanske tropper hovedsageligt var trænet til off...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind