Diskussion

Her giver vi dig inspiration til at diskutere synspunkterne i ”Vi må holde op med at ’dæmonisere’ hinanden”. Vi kigger både på, hvordan du kan diskutere Garbi Schmidts synspunkter i artiklen, og hvordan du kan diskutere emnet, sprogets indflydelse på meningsdannelse i det offentlige rum, mere generelt.

I hvor høj grad har sproget indflydelse på meningsdannelse?

Du kan diskutere, hvor meget sproget påvirker meningsdannelsen i det offentlige rum. Ved at vælge bestemte ord og bestemte måder at formulere os på, kan vi måske påvirke andre menneskers holdninger og den generelle meningsdannelse.

Schmidt mener, at sproget i meget høj grad påvirker meningsdannelsen. ”Sproget er ikke uskyldigt. Sproget skaber”, skriver hun. Har hun ret? Betyder det noget, om vi formulerer vores holdninger på den ene eller den anden måde? Er det fx vigtigt, om vi kalder bådflygtninge fra Afrika for ’indvandrere’ eller ’nødstedte flygtninge’? Er kontanthjælpsmodtagere ’samfundsnassere’ eller ’arbejdssøgende’?

Bør vi kalde kurdere fra PKK for frihedskæmpere eller terrorister? PKK er en militant, politisk gruppe, der kæmper for et selvstændigt Kurdistan, blandt andet i Tyrkiet. Den tyrkiske stat mener, PKK er terrorister, mens de fleste kurdere anser dem for frihedskæmpere. Læs evt. mere om PKK i en artikel fra Information: PKK - frihedskæmpere eller terrorister?

Dæmoniserer vi med vores sprogbrug?

Du kan diskutere, om Garbi Schmidt har ret i, at vi dæmoniserer og umenneskeliggør hinanden med vores sprogbrug.

Dæmonisering vil sige, at folk omtaler deres modstandere på en anonym og umenneskelig måde. Det kan være ved, at vi formulerer os meget generaliserende, når vi taler om vores modstandere i en debat.

Eksempelvis anonymiserer man højtlønnede direktører, når man kalder dem for ’kapitali...