Argumentation og appelformer

Her arbejder vi med, hvordan Garbi Schmidt argumenterer for sine holdninger i debatartiklen ”Vi må holde op med at ’dæmonisere’ hinanden”. Vi tager udgangspunkt i appelformerne etos, patos og logos.

Det virker overbevisende på modtageren, når der appelleres til etos, patos og logos. Derfor er en analyse af appelformerne også en analyse af argumentationen.

Etos – afsenderen opbygger troværdighed og tillid

Når læserne har tillid til afsenderen, vil de også være mere tilbøjelige til at blive overbevist om afsenderens synspunkter. Læserne får tillid til Schmidt af flere forskellige årsager i ”Vi må holde op med at ’dæmonisere’ hinanden”.

Vi har tiltro til en professor

I begyndelsen af artiklen henviser Schmidt til en professor, som hun har haft ”på et større amerikansk universitet”. Hun låner den anerkendelse, der ligger i at være professor, til at skabe troværdighed omkring sig selv og sine synspunkter.

Læserne har større tillid til hende, når hun inddrager en professor. Det, at han kommer fra et ’større’ universitet, gør effekten endnu større, fordi der ligger anerkendelse i at komme fra et stort universitet. Hun skriver om professorens kritik af hendes brug af ordet ”dæmonisering”:

Som udg...