Argumentation og appelformer

Her giver vi dig hjælp til at analysere og karakterisere argumentationen i “Vi har tabt mennesket i vores teknologiorgasme”. Vi ser på de appelformer, som Morten Albæk bruger i debatindlægget for at overbevise modtagerne. Vi fokuserer på, hvordan han opbygger sig selv som en troværdig afsender (etos) og taler til modtagernes fornuft (logos) og følelser (patos).

Logos - Albæk taler til fornuften

Morten Albæk gør i sit debatindlæg en del ud af at tale til modtagerens fornuft. Han gør det bl.a. ved at underbygge sine synspunkter med fakta og statistik, men også ved at stille retoriske spørgsmål og bruge årsagsargumenter.  

Faktuelle og statistisk belæg for synspunkterne

En gode måde at skabe appel til logos er at kunne underbygge sine synspunkter med fakta og statistik. Morten Albæk gør det, da han vil argumentere for, at teknologien har gjort livet værre og ikke bedre for mennesket. Albæk fremhæver tal for depression, angst og stress:

På globalt plan forholder det sig sådan, at 350 millioner mennesker lever i depression. Angst er i dag den mest udbredte mentale sygdom i den vestlige verden, samtidig med at 50 procent af alle arbejdende mennesker føler sig mere stressede i dag end for fem år siden.

Albæk fremhæver depression, angst og stress, fordi de kan være tegn på, at der er noget galt i ens tilværelse. Når det står så slemt til, som Albæk kan dokumentere, skaber det en appel til læserens fornuft, fordi læseren godt kan se, at det er en dårlig situation.

Derved vil læseren blive mere tilbøjelig til at støtte Albæks synspunkter om at vores måde at bruge teknologien på har været skadelig, og at der nu er behov for mere at skabe mere mening i arbejdslivet.

Retoriske spørgsmål får læseren til at tænke efter

Morten Albæk bruger flere steder retoriske spørgsmål med det formål at få læseren til at ...