Her kan du høre vores podcast om “Vesterbrogade” af Emil Bønnelycke. I podcasten diskuterer vi, hvordan digtet kan forstås og tolkes. Podcasten giver dig en god introduktion til digtet, som kan hjælpe dig med din egen analyse og fortolkning.
Vi har denne her gade, som er temmelig larmende. Det hører vi også senere: ”Et virak af biler, blå røg, benzin”. Trafikken på gaden bliver beskrevet som en malmstrøm. Et voldsomt vandfænomen, som suger alting med sig. Vi hører ord som ”vrimmel”, ”uro” og ”disharmoni”, så der er larm, liv, trafik, butikker, der har åbent. I alt det her virvar og larm føler det lyriske jeg sig rigtigt godt tilpas. Det er nærmest en religiøs oplevelse, når han siger ”Jeg vil slænge min sjæl i en gade, og læse et smil i dens menneskers blik.” Han beskriver også denne her travlhed som musik. Så han bruger noget, som vi ved er smukt og skønt æstetisk set, som kildeområde for en metafor, der beskriver travlheden. […]
Et andet sted, der skriver han en hymne til soldaterne i krigen. Hymne er et af hans yndlingsord. Han hylder dem, fordi de ødelægger alt det gamle. Alt det gamle, det duer ikke. Det skal væk. Hvis man skal prøve at forstå det lidt, så har alle de gamle traditioner og normer ført til en verdenskrig, hvor verden næsten udsletter sig selv eller i hvert fald gør et godt forsøg på det. Hvad er så det nye? Det er ikke at bygge nye traditioner og normer op, men at sige, at vi befinder os i en konstant udvikling....
