Vesterbrogade

I denne analysehjælp hjælper vi dig med at analysere og fortolke digtet “Vesterbrogade”. Digtet er skrevet af Emil Bønnelycke i 1918.

Vi er i øjeblikket ved at lave analysehjælpen. Indtil videre kan du høre vores podcast, som hjælper dig godt i gang med at forstå digtet. Vi tilføjer de resterende sider i analysehjælpen, så snart de er færdige.

Uddrag fra podcast

Her kan du læse et uddrag fra vores podcast:

Vi har denne her gade, som er temmelig larmende. Det hører vi også senere: ”Et virak af biler, blå røg, benzin”. Trafikken på gaden bliver beskrevet som en malmstrøm. Et voldsomt vandfænomen, som suger alting med sig. Vi hører ord som ”vrimmel”, ”uro” og ”disharmoni”, så der er larm, liv, trafik, butikker, der har åbent. I alt det her virvar og larm føler det lyriske jeg sig rigtigt godt tilpas. Det er nærmest en religiøs oplevelse, når han siger ”Jeg vil slænge min sjæl i en gade, og læse et smil i dens menneskers blik.” Han beskriver også denne her travlhed som musik. Så han bruger noget, som vi ved er smukt og skønt æstetisk set, som kildeområde for en metafor, der beskriver travlheden. […]

Et andet sted, der skriver han en hymne til soldaterne i krigen. Hymne er et af hans yndlingsord. Han hylder dem, fordi de ødelægger alt det gamle. Alt det gamle, det duer ikke. Det skal væk. Hvis man skal prøve at forstå det lidt, så har alle de gamle traditioner og normer ført til en verdenskrig, hvor verden næsten udsletter sig selv eller i hvert fald gør et godt forsøg på det. Hvad er så det nye? Det er ikke at bygge nye traditioner og normer op, men at sige, at vi befinder os i en konstant udvikling.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Vesterbrogade

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.