Emneopgave (HHX)

Hvis du går på HHX og har Matematik A, så skal du igennem et forløb med vektorregning. Som en del af forløbet skal du formentlig skrive en eller flere emneopgaver om vektorregning eller dele af emnet. Emneopgaven eller -opgaverne skal bl.a. bruges til den mundtlige eksamen.

Din lærer vil typisk udlevere et oplæg, som du skal tage udgangspunkt i, når du skriver din emneopgave.

I dette kompendium gennemgår vi vigtige begreber og metoder, som du kan bruge, når du arbejder med opgaven. Kompendiet indeholder også en lang række eksempler.

I emneopgaven kan det være relevant at inddrage begreber og metoder som fx nulvektor, stedvektor, beregning af længden af en vektor, parallelle vektorer, ortogonale vektorerskalarprodukttværvektor, determinant, vinklen mellem to vektorer, projektion eller bestemmelse af arealet af et parallelogram eller en trekant udspændt af vektorer. Det er typisk også en god idé at have nogle eksempler med i emneopgaven.

Hvis du vil inddrage et bevis, så foreslår vi, at du kigger i kapitlet Beviser, hvor vi har samlet alle vores beviser inden for vektorregning.