Do's and don'ts

Her kan du få en række hurtige do’s and don’ts, som kan guide dig i arbejdet med analytical essay-opgaven. Du kan læse meget mere om de enkelte punkter i vejledningen. 

Do…

  • Lav en indledning, der går fra generelt til konkret og præsenterer tekst, forfatter og tema/emne.
  • Medtag de fokuspunkter, som opgaveformuleringen beder om.
  • Vælg et godt fokus for dit essay - find et hovedtema eller hovedemne, som du kan fokusere på.
  • Brug de korrekte faglige begreber i din analyse.
  • Skriv både indledning, hoveddel og konklusion.
  • Skriv sammenhængende, så læseren kan se forbindelsen mellem de enkelte afsnit. Fx ved hjælp af forbinderord (linkers).
  • Brug topic sentences til at introducere indholdet i nye afsnit.
  • Brug citater og citér korrekt.
  • Sørg for, at der er sammenhæng mellem indledning og konklusion.
  • Skriv indenfor det anbefalede antal ord (gerne tæt på øverste grænse).
  • Prioritér altid at læse sproglig korrektur på din opgave til sidst.

Don’t...

  • Fremlæg ikke personlige holdninger uden argumentation.
  • Bland ikke analysebegreberne fra forskellige genrer sammen. Fx bruger man normalt ikke begrebet narrator inden for non-fiction, mens det er et centralt begreb i arbejdet med fiktionstekster.
  • Brug ikke underoverskrifter til at dele teksten op; dit essay skal være én sammenhængende tekst.
  • Skriv ikke et summary af teksten i dit essay.
  • Skriv ikke under minimumsgrænsen (tjek opgaveformuleringen, hvis du er i tvivl).
  • Lad ikke citater stå alene og 'flagre'; forklar altid hvad det enkelte citat viser.
  • Lad ikke citater fylde mere end dine egne ord.
  • Kom ikke med pointer i konklusionen, som ikke er blevet introduceret i løbet af opgaven.
  • Modsig ikke dig selv.