Michigan-modellen

Michigan-modellen er en vælgeradfærdsmodel, der kombinerer sociale faktorer med individets interesser og følelser, når den skal forklare vælgeradfærd. Modellen er en videreudvikling af Columbia-skolen (den klassiske sociologiske teori). Michigan-modellen forsøger at forklare, hvilke individuelle faktorer, der påvirker, hvordan man stemmer. Hvor Columbia-skolen forklarer stemmeadfærd ud fra sociale grupper, så fokuserer Michigan-modellen på, hvad der sker mellem gruppernes påvirkning og stemmeadfærden.

Modellen består af tre dele:

  1. Langtidsfaktorer
  2. Partiidentifikation.
  3. Korttidsfaktorer.
Figur 1. Illustration af Michigan-modellen

Langtidsfaktorer

Modellen har to langtidsfaktorer:

  1. Den primære socialisering. Gennem familiens opdragelse oplever barnet bestemte adfærdsmønstre, normer, holdninger og værdier, herunder holdninger til politiske spørgsmål. Disse holdninger videregives fra forældre til barn. På den måde er familiens politiske overbevisning med til at påvirke barnets politiske ståsted.
  2. Individets gruppetilhørsforhold. Individer har et psykologisk behov for at høre til og indgår derfor i sociale grupper. Den sekundære socialisering individer får i kraft af deres gruppetilhørsforhold påvirker individernes politiske ståsted. Hvis individer senere i livet bliver en del af andre sociale grupper, så kan det påvirke deres politiske ståsted.
...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind