Teorier om vælgeradfærd

Der findes mange teorier om vælgernes stemmeadfærd. Alle teorierne kommer med hver sit bud på, hvorfor vælgere stemmer som de gør, men der er ikke én teori, der fyldestgørende kan forklare vælgeradfærd. Hver teori kan forklare forskellige aspekter af vælgernes adfærd. Man er derfor typisk nødt til at kigge på faktorer fra mere end en teori.

Vi behandler følgende teorier i dette kompendium:

Her du et uddrag fra siden Michigan-modellen

Korttidsfaktorerne er vælgerens syn på politiske kandidater og politiske emner. Partiidentifikationen påvirker vælgerens syn på korttidsfaktorerne. Det betyder f.eks., at vælgeren ofte vil synes bedre om kandidater fra det parti vælgeren identificerer sig med i forhold til andre politiske kandidater.

Det er typisk korttidsfaktorerne, der kan forklare, hvorfor vælgeren afviger fra partiidentifikationen og stemmer på et andet parti. Det kan eksempelvis være, at vælgeren synes, at partiets kandidat virker kedelig og inkompetent og vælgeren derfor har svært ved at identificere sig med kandidaten. Det kan kan også være, at vælgeren er uenig med partiets politiske linje i forhold til et politisk emne. 

Ifølge modellen vil vælgerens holdning til politiske kandidater eller politiske emner vinde over partiidentifikationen, hvis det er noget vælgeren har en stærk holdning til. I det tilfælde vil vælgeren afvige fra partiidentifikationen. Hvis vælgeren omvendt ikke har stærke holdninger, ikke har sat sig ind i politik, er enig med partiet eller synes om partiets kandidater, så vil vælgeren stemme efter partiidentifikationen.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind