Her får du hjælp til at analysere og fortolke teksten “Under Aaget”. Teksten er skrevet af Henrik Pontoppidan og udgivet som en anonym avisartikel i Dags-Avisen den 1. juli 1885.
Vi giver dig et resumé af teksten samt den vigtigste baggrundsinformation. Desuden får du ordforklaringer og kommentarer til handlingen, så du bedre kan forstå teksten. Herefter gennemgår vi de centrale elementer i analysen, og endelig får du hjælp til at fortolke og perspektivere ”Under Aaget”.
Teksten er udkommet i to andre udgaver: ”Vandreren” (1887) og ”En Vandringsmand” (1899). I disse er historien blevet omskrevet, så den er meget mere novelleagtig. Derfor har vi lavet en særlig analysehjælp til ”En Vandringsmand”, som vi også vil anbefale dig at bruge, hvis det er novellen ”Vandreren”, du arbejder med.
Uddrag
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Teksten budskab er, at man skal fokusere på nutidens problemer
”Under Aaget” har en ironisk tone i forhold til jegfortælleren. Hans dramatiske og idealistiske sprog og forestillinger kommer til at virke latterlige og verdensfjerne, da han bliver konfronteret med virkeligheden.
Teksten kan derfor fortolkes som en kritik af mennesker som jegfortælleren, der gør sig alle mulige forestillinger om livet i de lavere sociale klasser, selvom de reelt ingen anelse har om, hvordan virkeligheden ser ud.
Desuden er "Under Aaget" en kritik af jegfortællerens svælgen i fortidens dramaer. Fortælleren beskriver herremændenes udnyttelse af bønderne på en højtidelig og dramatisk måde, men det virker helt irrelevant, da han ankommer til Elses gamle husmandssted og finder en konkret og nutidig fattigdom og ulighed.
Vi kan fortolke tekstens forløb som et udtryk for, at man skal fokusere på nutidens problemer i stedet for fortidens. Det er i hvert fald den erkendelse, jegfortælleren indirekte kommer frem til. Det ser vi tydeligt i forskellen mellem den første og den anden gang han omtaler sit eget århundrede som "Frihedens – Fremskridtets – Humanitetens Aarhundrede."
