Ulighed betyder, at der er forskel på fordelingen af goder i befolkningen, hvor nogle har en stor mængde, mens andre har en lille mængde. Goderne kan eksempelvis være indkomst, godt helbred, uddannelse og adgang til samfundets ressourcer. I kompendiet forklarer vi, det du skal vide om ulighed i Samfundsfag. Du kan læse om:
Her kan du se et uddrag fra siden Hvad er social ulighed?
Funktionalisme handler om, at de forskellige dele af samfundet alle har en funktion, der bidrager til opretholde samfundet. Det gælder både borgerne i samfundet, men også institutioner, værdier og normer. Eftersom social ulighed eksisterer, så har den en funktion ifølge funktionalismen. Hvis ikke uligheden havde en funktion, så ville den være forsvundet.
Funktionalismen ser ulighed som en belønning og en motivation. I samfundet er der nogle jobs, der er særligt svære eller som kræver en høj specialisering. For at motivere borgerne til at varetage de vigtige funktioner, så giver man disse funktioner en høj prestige i samfundet samt en høj løn.
Social ulighed opstår altså, fordi de personer, der varetager samfundets vigtigste funktioner skal belønnes. Ulighed er i dette perspektiv ikke et problem, men derimod en nødvendighed for at sikre, at der er nogle som tager de jobs, som er nødvendige for samfundet.