Her får du hjælp til at analysere og fortolke Thomas Korsgaards novellesamling Tyverier. Bogen udkom i 2019. Novellerne i den bliver i stort omfang brugt i gymnasiet og i større skriftlige opgaver.
Analysehjælpen her kan du bruge til at lave en samlet værkanalyse, men du får også detaljeret og grundig hjælp til at arbejde med de enkelte noveller. I hjælpen til værkanalyse er der fokus på de temaer og virkemidler, som er gennemgående for novellesamlingen som helhed.
Vi vil anbefale dig, at du går til novellesamlingen med fokus på et bestemt tema, og så går analytisk i dybden med nogle få konkrete noveller. Det kan nemlig hurtigt blive overfladisk, hvis du forsøger at analysere alting.
Du får også en god baggrundsinformation om novellesamlingen, som gør dig klogere på dens placering i samtidens litteratur. Her kan du også læse om forfatterens overvejelser omkring novellerne.
Med analysehjælpen her får du et solidt udgangspunkt, hvis du skal holde oplæg eller skrive en større opgave som til eksempel SRP, SSO eller DHO om Tyverier som værk. Du kan også finde mange gode pointer, som kan gøre dig klogere på de enkelte noveller.
Uddrag
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Ensomhed og social isolation
En stor del af novellerne tematiserer ensomhed og social isolation. I dem møder vi nogle hovedpersoner, som virkelig prøver at skabe positive relationer til andre. Men det lykkes stort set aldrig for dem.
Et godt eksempel er novellen ”I containeren”, hvor hovedpersonen John har fået fornyet håb i sin ellers forsumpede tilværelse. Han har nemlig mødt en gammel efterskolekammerat i toget og inviteret ham med til nytårsaften. Men John viser sig mellem linjerne at være ret naiv. Da han forsøger at skralde sig til menuen i en container, snyder en kvinde ham fra alle madfundene.
Den godhjertede John lader sig ikke slå ud, og forestiller sig, at han alligevel kan få en god fest med Kristian Petersen, som den gamle kammerat hedder. Som læsere kan vi dog sagtens se, at Kristian Petersen ikke ønsker at have noget som helst at gøre med John:
Allerede på den næste station skulle Kristian Petersen af. Han begyndte at røre på sig med det samme, de sagde navnet i højttalerne. Og så var det, at John var hurtig og fik inviteret ham med til nytårsaften. Annemette fra dengang kommer måske også, sagde han, og det føltes ikke helt som en løgn. Det sagde Kristian Petersen, at han ville kigge på, mens han trak sine vanter op omkring fingrene, og John bad om at få hans telefonnummer, så de lige kunne ringes ved og aftale nærmere. Problemet var bare, at Kristian Petersen ikke havde nogen telefon lige for øjeblikket.
Det lyder som en perlerække af dårlige undskyldninger for at slippe for en person, som både bogstaveligt og billedligt befinder sig i containeren.
