Personer

Lulu

Lulu i "Tyngde" er en glad person. Hendes gode humør er hendes væsentligste karaktertræk. Allerede i novellens første sætninger får vi at vide, at hun er ”et usædvanligt lykkeligt menneske” og ”gennemglad”. Hun lader sig ikke tynge ned af livets bekymringer, men er let af sind, som man siger. 

I begyndelsen falder Nikolaj for hendes lyse og lette sind, men efterhånden begynder han at savne noget mere tyngde og eftertænksomhed hos hende. Der virker, som om han begynder at frygte, at Lulus ubekymrede indstilling til tingene i virkeligheden skyldes, at hun er dum. Lulu svarer på hans bekymringer ved at sammenligne sig selv og sin familie med fugle:

– Ja, det er nogle festlige folk, dem i din familie. Men Lulu? spurgte Nikolaj. – Tror du aldrig, de sætter sig ned og stiller spørgsmålstegn ved det hele? – Jo. Lulu nikkede ivrigt. – Men hurtigt, ligesom mig. Ligesom pipfugle, der bare hopper og hopper, mens de gør ting, der skal gøres, ikke?

Lulu afviser altså, at hendes glæde skyldes tankeløshed eller dumhed. Hun gør bare ikke noget stort nummer ud af det, når hun tænker. Hun dvæler ikke med tankerne, men kommer hurtigt videre med det, der skal gøres, forklarer hun – ligesom fuglene. 

Det er værd at bemærke, at Lulu og hendes familie flere gange bliver beskrevet med ord, man plejer at bruge om fugle. Vi hører f.eks., at Nikolajs alvorlige stemme ”tog pippet” fra Lulu. Morens stemme lød, som om hun ”kvidrede”, da hun spurgte Lulu, om hun var gravid til brylluppet. I begyndelsen af forholdet siger Nikolaj også:

Du har fortalt mig, du hed Lulu. Men det må du gerne sige så tit du vil, for ved du hvad, du er et lykkeligt menneske, og det kan man høre i din stemme...

Her henviser novellen til en huskeregel for ...