På de næste sider får du hjælp til at analysere “Tyngde”. Novellen er skrevet af Jens Blendstrup og udkom i 2007 i Pludselig flæben.
Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til novelleanalyse:
Fortællerens holdning viser sig ofte i den ironiske tone
Det er tydeligt, at tredjepersonsfortællerens sympati ligger hos Lulu. Fortællerens holdning skinner ofte igennem i den ironiske tone, fortælleren bruger i beskrivelserne af Nikolaj og hans families alvorlige livsindstilling.
En tredjepersonsfortæller er ofte med til at få en fortælling til at virke mere troværdig. Fortælleren er ikke selv en del af begivenhederne og har derfor et større overblik. Fortælleren har heller ikke selv nogen personlige interesser på spil i handlingen.
Det betyder dog ikke, at en tredjepersonsfortæller nødvendigvis er nøgtern og neutral. En tredjepersonsfortæller kan sagtens lade sin holdning skinne igennem i teksten, som det er tilfældet i ”Tyngde”.
Tredjepersonsfortælleren beskriver nemlig ikke bare Lulu og Nikolaj på en neutral og objektiv måde. Fortælleren giver ikke direkte udtryk for sin holdning, men den skinner alligevel tydeligt igennem i den ironiske tone, som fortælleren ofte bruger, når det handler om Nikolajs alvorlige indstilling til livet. Ironien er tydelig i en formulering som denne:
Han var en slags ekspert i Tintin og blev snart mellemleder i Tintin.
Fortælleren synes, at al den akademiske alvor, som Nikolaj lægger i arbejdet med Tintin, er latterlig. Det er en ligegyldig beskæftigelse, som han selv opfatter som meget seriøs, mens han rynker på næsen over Lulus arbejde som sygeplejerske.
